HISTORIE

Den 13. oktober 2017 fremlagde AFTALEKREDSEN bag FGU et forslag til en ny uddannelse for unge mellem 15 og 25 år.

Kredsen omfattede daværende regering (Venstre, Liberal Aliance, Det Konservative Folkeparti) samt Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale.
Der var altså tale om et bredt aftalegrundlag, hvor kun Enhedslisten ikke var med.

Forud var gået flere regeringers skiftende initiativer på at reducere gruppen af unge mellem 15 og 25 som dels stod uden for arbejdsmarkedet og dels (værre) var vanskelige at fastholde  – eller bare starte – på ungdomsuddannelserne.

Især havde forudgående udvalgsarbejde – for hvad der kom til at hedde FGU – fokus på den gruppe som frekventerede en pallette at tilbud, – kommunale, såvel statslige der havde til hensigt at opkvalificere de unge til at komme i gang med ungdomsuddannelse, alternativt at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

De unge frekventerede Produktionsskoler, VUC-centre, KUU – Kombineret UngdomsUddannelse, og flere kommunale initiativer til jobtræning og/eller kvalificering til opstart på gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser.

FGU er et forsøg på at samle de bedste erfaringer og metoder fra disse initiativer – men i særdeleshed at iværksætte en uddannelse for en gruppe, der havde – har – det tilfælles at ”traditionel”, teoretisk funderet læring ikke har været nogen ubetinget succes.

En uddannelse, der var praksisorienteret og hvor undervisning i værksteder skulle være i samspil med den teoretiske viden der knyttede sig til de praktiske og produktionsmæssige aktiviteter.

Aftalen fik titlen:
Aftale om bedre veje til uddannelse og job
…og…

Den komplette tekst kan læses her